![]() |
| ||||||||||
Nytårskage..1 januar, 2012 - 11:02 af Sonja | Vær først med en kommentar Nytårskage
Du kan fejre nytåret med denne festlige kage! Kagen laves med en tynd marcipanbund og en tynd nøddebund, der lægges sammen med lækker chokoladecreme. Både bunde og creme kan laves dagen før....Rigtig lækker kage... Ingredienser:
(Ca. 8 pers.)
Marcipanbund 100 g marcipan med kakao 2 æggehvider 150 g sukker Nøddebund 50 g rå marcipan 1 spsk. mælk 25 g grofthakkede valnødder 1 stor æggehvide 50 g sukker Chokoladecreme 1 blad husblas 200 g god, mørk chokolade 5 dl piskefløde Pynt 75-100 g valnøddekerner Beskrivelse:
Marcipanbund: Riv marcipanen groft og pisk den glat med æggehvider og sukker. Kom marcipandejen i en lagkageform foret med bagepapir. Bag bunden ca. 20 min. ved 200° på nederste ovnrille. Lad bunden køle lidt på bagerist, inden den tages ud af formen.
Nøddebund: Riv marcipanen og rør den sammen med mælk og nødder. Pisk hviden stiv, drys sukkeret i og pisk atter, til hviden er helt stiv. Vend forsigtigt hviden i marcipanmassen. Kom dejen i en lagkageform foret med bagepapir. Bag bunden ca. 15 min. ved 175° på nederste ovnrille. Lad bunden køle lidt på bagerist, inden den tages ud af formen. Når bundene er kolde, trækkes bagepapiret forsigtigt af. Creme: Læg husblassen i blød i koldt vand. Hak chokoladen og kom den i en skål. Varm fløden til lige inden kogepunktet. Hæld halvdelen af den varme fløde i chokoladen og rør, til chokoladen er smeltet. Rør resten af fløden i. Knug vandet af husblassen og rør den i cremen, så den smelter. Stil cremen koldt mindst 3 timer eller til næste dag. Læg bundene sammen med ca. 2/3 af cremen. Kom resten af cremen i en sprøjtepose og pynt kagen med creme og valnødder til pynt. P.S.. Jeg varmet fløden op til kogepunktet og smeltet chokoladen deri..Afkølet det og pisket fløde/chokoladeblandingen til en let creme i stedet for at bruge husblas...
|
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||




